<< Salmerne 119 >>
Psalm 119 Danish | |
1Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
2Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
3de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
4Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
6Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
7Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
10Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
19Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
23Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
24Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
25I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
28Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
30Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
31Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
34Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
39Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
43Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
44Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
46Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
48jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
49Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
50Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
52Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
57Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
59Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
67Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
72Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
74De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
75HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
78Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
79Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
82Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
83Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
85De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
90Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
91Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
92Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
95De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
97Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
98Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
100Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
101Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
105Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
106Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
115Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
117Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
126Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
130Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
132Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
134Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
135Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
139Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
145Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
146Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
148Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
149Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
156Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
168Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
171Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
