<< Johannes 6 >>
John 6 Danish | |
1Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen.
2Og en stor Skare fulgte ham, fordi de saa de Tegn, som han gjorde paa de syge.
3Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
4Men Paasken, Jødernes Højtid, var nær.
5Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: »Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa noget at spise?«
6Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
7Filip svarede ham: »Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan faa noget lidet.«
8En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
9»Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad er dette til saa mange?«
10Jesus sagde: »Lader Folkene sætte sig ned;« og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
11Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.
12Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: »Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.«
13Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
14Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: »Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.«
15Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op paa Bjerget, ganske alene.
16Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
17Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
18Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
19Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
20Men han siger til dem: »Det er mig; frygter ikke!«
21Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
22Den næste Dag saa Skaren, som stod paa hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gaaet om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
23(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
24da Skaren nu saa, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
25Og da de fandt ham paa hin Side af Søen, sagde de til ham: »Rabbi! naar er du kommen hid?«
26Jesus svarede dem og sagde: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I saa Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
27Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.«
28Da sagde de til ham: »Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde paa Guds Gerninger?«
29Jesus svarede og sagde til dem: »Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.«
30Da sagde de til ham: »Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
31Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.«
32Da sagde Jesus til dem: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
33Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.«
34Da sagde de til ham: »Herre! giv os altid dette Brød!«
35Jesus sagde til dem: »Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig tørste.
36Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
37Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
38Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
39Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag.
40Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.«
41Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: »Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,«
42og de sagde: »Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?«
43Jesus svarede og sagde til dem: »Knurrer ikke indbyrdes!
44Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.
45Der er skrevet hos Profeterne: »Og de skulle alle være oplærte af Gud«. Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
46Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
47Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, har et evigt Liv.
48Jeg er Livets Brød.
49Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
50Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
51Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.«
52Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: »Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?«
53Jesus sagde da til dem: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
54Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.
55Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
56Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
57Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
58Dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre aade og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig.«
59Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
60Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: »Dette er en haard Tale; hvem kan høre den?«
61Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: »Forarger dette eder?
62Hvad om I da faa at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
63Det er Aanden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Aand og ere Liv.
64Men der er nogle af eder, som ikke tro.« Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forraade ham.
65Og han sagde: »Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen.«
66Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
67Jesus sagde da til de tolv: »Mon ogsaa I ville gaa bort?«
68Simon Peter svarede ham: »Herre! til hvem skulle vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord;
69og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige.«
70Jesus svarede dem: »Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?«
71Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forraade ham, skønt han var en af de tolv.
