<< Johannes 11 >>
John 11 Danish | |
1Men der laa en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
2Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg.
3Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: »Herre! se, den, du elsker, er syg.«
4Men da Jesus hørte dette, sagde han: »Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.«
5Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
7Derefter siger han saa til Disciplene: »Lader os gaa til Judæa igen!«
8Disciplene sige til ham: »Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?«
9Jesus svarede: »Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.«
11Dette sagde han, og derefter siger han til dem: »Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaar hen for at vække ham af Søvne.«
12Da sagde Disciplene til ham: »Herre! sover han, da bliver han helbredt.«
13Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14Derfor sagde da Jesus dem rent ud: »Lazarus er død!
15Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gaa til ham!«
16Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: »Lader os ogsaa gaa, for at vi kunne dø med ham!«
17Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
18Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadierderfra.
19Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
21Da sagde Martha til Jesus: »Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22Men ogsaa nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.«
23Jesus siger til hende: »Din Broder skal opstaa.«
24Martha siger til ham: »Jeg ved at han skal opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag.«
25Jesus sagde til hende: »Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror paa mig, skal leve, om han end dør.
26Og hver den, som lever og tror paa mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?«
27Hun siger til ham: »Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.«
28Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder ad dig.«
29Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: »Herre! havde du været her da var min Broder ikke død.«
33Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
34»Hvor have I lagt ham?« De sige til ham: »Herre! kom og se!«
35Jesus græd.
36Da sagde Jøderne: »Se, hvor han elskede ham!«
37Men nogle af dem sagde: »Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?«
38Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
39Jesus siger: »Tager Stenen bort!« Martha, den dødes Søster, siger til ham: »Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.«
40Jesus siger til hende: »Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?«
41Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: »Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.«
43Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: »Lazarus, kom herud!«
44Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: »Løser ham, og lader ham gaa!«
45Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
46men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
47Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: »Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.«
49Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
50»I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.«
51Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
52og ikke for Folket alene, men for at han ogsaa kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
53Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaa ham.
54Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt Jøderne, men gik bort derfra ud paa Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55Men Jødernes Paaske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.
56Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: »Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?«
57Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.
a 18 omtrent halvanden Fjerdingvej.
