<< Lukas 21 >>
Luke 21 Danish | |
1Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
2Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri.
3Og han sagde: »Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
4Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.«
5Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver, sagde han:
6»Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.«
7Men de spurgte ham og sagde: »Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?«
8Men han sagde: »Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!
9Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.«
10Da sagde han til dem: »Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
11Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
12Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
13Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
14Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
15Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.
16Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.
17Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
18Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.
19Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
20Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
21Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.
22Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
23Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
24Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
25Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
26medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
27Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
28Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.«
29Og han sagde dem en Lignelse: »Ser Figentræet og alle Træerne;
30naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
31Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
32Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.
33Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
34Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
35Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.
36Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.«
37Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
38Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.
