<< Ordsprogene 22 >> Proverbs 22 Danish | |
1Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
2Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
3Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.
4Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
5Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.
6Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
7Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.
8Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.
9Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
10Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.
11HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.
12HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
13Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«
14Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.
15Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
16Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
17Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
18Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.
19For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
20Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab
21for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.
22Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
23thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
24Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,
25at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
26Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!
27Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
28Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
29Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.