<< Ordsprogene 23 >>
Proverbs 23 Danish | |
1Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
3Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
4Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
7thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
8Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
11thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
14du slaar ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.
15Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
16og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
17Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
18en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
19Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
20Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
21thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
32men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
35»De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
