<< Salmerne 109 >>
Psalm 109 Danish | |
1Til Sangmesteren. Af David. En Salme.
Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
7lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
9hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
14lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
18Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
20Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
22Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
23som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
26Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
28Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
