<< Ordsprogene 30 >>
Proverbs 30 Danish | |
1Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
6Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
9at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
11Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
16Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok.
17Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
18Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
21Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
23en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
24Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
25Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
33Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
