<< Job 41 >>
Job 41 Danish | |
1Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
5Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
10Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
19Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
22Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
26Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
27Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
29Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
33Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
