<< Job 19 >>
Job 19 Danish | |
1Saa tog Job til Orde og svarede:
2Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
3I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
8Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
11hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
17ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
19Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
22Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
25Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
26Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
28Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
29saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
