<< Ordsprogene 26 >>
Proverbs 26 Danish | |
1Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.
2Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
3Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.
4Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.
5Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
6Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.
7Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.
8Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.
9Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.
10Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.
11Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.
12Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.
13Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«
14Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.
15Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.
16Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
17Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«
20Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
24Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
25gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
26Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
27I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
28Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
