<< Johannes 8 >>
John 8 Danish | |
1[Men Jesus gik til Oliebjerget.
2Og aarle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
3Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
4Og de sige til ham: »Mester! denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gerning.
5Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?«
6Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.
7Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen paa hende!«
8Og han bøjede sig atter ned og skrev paa Jorden.
9Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
10Men da Jesus rettede sig op og ingen saa uden Kvinden, sagde han til hende: »Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?«
11Men hun sagde: »Herre! ingen.« Da sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig; gaa bort, og synd ikke mere!«]
12Jesus talte da atter til dem og sagde: »Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.«
13Da sagde Farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.«
14Jesus svarede og sagde til dem: »Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaar hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaar hen.
15I dømme efter Kødet;jeg dømmer ingen.
16Men om jeg ogsaa dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
17Men ogsaa i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
18Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.«
19Derfor sagde de til ham: »Hvor er din Fader?« Jesus svarede: »I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.«
20Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
21Da sagde han atter til dem: »Jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.«
22Da sagde Jøderne: »Mon han vil slaa sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme?«
23Og han sagde til dem: »I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
24Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.«
25De sagde da til ham: »Hvem er du?« Og Jesus sagde til dem: »Just det, som jeg siger eder.
26Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.«
27De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
28Da sagde Jesus til dem: »Naar I faa ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg.
29Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag.«
30Da han talte dette, troede mange paa ham.
31Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: »Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
32og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.«
33De svarede ham: »Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?«
34Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
35Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid.
36Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
37Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
38Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.«
39De svarede og sagde til ham: »Vor Fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
40Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
41I gøre eders Faders Gerninger.« De sagde til ham: »Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.«
42Jesus sagde til dem: »Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
43Hvorfor forstaa I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
44I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
45Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
46Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
47Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.«
48Jøderne svarede og sagde til ham: »Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?«
49Jesus svarede: »Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
50Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
51Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden.«
52Jøderne sagde til ham: »Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden.
53Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? ogsaa Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?«
54Jesus svarede: »Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
55Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: »Jeg kender ham ikke,« da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
56Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.«
57Da sagde Jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar gammel, og du har set Abraham?«
58Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.«
59Saa toge de Sten for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.
a 11 Stykket 7,53-8,11 hørte oprindeligt ikke med til Johannesevangeliet, men blev allerede tidligt føjet ind paa sin nuværende Plads.
a 13 gyldigt.
a 15 efter det udvortes.
