<< Johannes 20 >>
John 20 Danish | |
1Men paa den første Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene aarle, medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven,
2Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: »De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.«
3Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
4Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til Graven.
5Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik dog ikke ind.
6Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og saa Linklæderne ligge der
7og Tørklædet, som han havde haft paa sit Hoved, ikke liggende ved Linklæderne, men sammenrullet paa et Sted for sig selv.
8Nu gik da ogsaa den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han saa og troede.
9Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstaa fra de døde.
10Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.
11Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven,
12og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.
13Og de sige til hende: »Kvinde! hvorfor græder du?« Hun siger til dem: »Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.«
14Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus staa der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15Jesus siger til hende: »Kvinde: hvorfor græder du? hvem leder du efter?« Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: »Herre! dersom du har baaret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham.«
16Jesus siger til hende: »Maria!« Hun vender sig om og siger til ham paa Hebraisk: »Rabbuni!« hvilket betyder Mester.
17Jesus siger til hende: »Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.«
18Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt hende dette.
19Da det nu var Aften paa den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med eder!«
20Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin Side. Saa bleve Disciplene glade, da de saa Herren.
21Jesus sagde da atter til dem: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, saaledes sender ogsaa jeg eder.«
22Og da han havde sagt dette, aandede han paa dem, og han siger til dem: »Modtager den Helligaand!
23Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægte Forladelse, dem er den nægtet.«
24Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.
25De andre Disciple sagde da til ham: »Vi have set Herren.« Men han sagde til dem: »Uden jeg faar set Naglegabet i hans Hænder og stikker min Finger i Naglegabet og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde tro.«
26Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med eder!«
27Derefter siger han til Thomas: »Ræk din Finger hid, og se mine Hænder, og ræk din Haand hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende!«
28Thomas svarede og sagde til ham: »Min Herre og min Gud!«
29Jesus siger til ham: »Fordi du har set mig, har du troet; salige ere de, som ikke have set og dog troet.«
30Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Aasyn, som ikke ere skrevne i denne Bog.
31Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, naar I tro, skulle have Livet i hans Navn.
