Ezekiel 38

<< Ezekiel 38 >>
Ezekiel 38 Danish
 

1HERRENS Ord kom til mig saaledes: 2Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Gog i Magogs Land, Fyrsten over Rosj, Mesjek og Tubal, og profeter imod ham 3og sig: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal. 4Jeg vender dig og sætter Kroge i dine Kæber og trækker dig frem med hele din Hær, Heste og Ryttere, alle i smukke Klæder, en vældig Skare med store og smaa Skjolde, alle med Sværd i Haand. 5Persere, Ætiopere og Putæere er med dem, alle med Skjold og Hjelm, 6Gomer med alle dets Hobe, Togarmas Hus fra det yderste Nord med alle dets Hobe, mange Folkeslag er med. 7Rust dig og hold dig rede med hele din Skare, som er samlet om dig, og vær mig rede til Tjeneste. 8Lang Tid herefter skal der komme Bud efter dig; ved Aarenes Fjende skal du overfalde et Land, som atter er unddraget Sværdet, et Folk, som fra mange Folkeslag er sanket sammen paa Israels Bjerge, der stadig laa øde hen, et Folk, som er ført bort fra Folkeslagene og nu bor trygt til Hobe. 9Du skal trække op som et Uvejr og komme som en Sky og oversvømme Landet, du og alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som følger dig.

10Saa siger den Herre HERREN: Paa hin Dag skal en Tanke stige op i dit Hjerte, og du skal oplægge onde Raad 11og sige: »Jeg vil drage op imod et aabent Land og overfalde fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken har Portstænger eller Porte, 12for at gøre Bytte og røve Rov, lægge Haand paa genopbyggede Ruiner og paa et Folk, der er indsamlet fra Folkene og vinder sig Fæ og Gods, og som bor paa Jordens Navle.« 13Sabæerne og Dedaniterne, Tarsis's Købmænd og alle dets Handelsfolk skal sige til dig: »Kommer du for at gøre Bytte, har du samlet din Skare for at røve Rov, for at bortføre Sølv og Guld, rane Fæ og Gods og gøre et vældigt Bytte?« 14Profetér derfor, Menneskesøn, og sig til Gog: Saa siger den Herre HERREN: Ja, paa hin Dag skal du bryde op, medens mit Folk Israel bor trygt, 15og komme fra din Hjemstavn yderst i Nord, du og de mange Folkeslag, der følger dig, alle til Hest, en stor Skare, en vældig Hær; 16som en Sky skal du drage op mod mit Folk Israel og oversvømme Landet. I de sidste Dage skal det ske; jeg fører dig imod mit Land; og Folkene skal kende mig, naar jeg for deres Øjne helliger mig paa dig, Gog. 17Saa siger den Herre HERREN: Er det dig, jeg talede om i gamle Dage ved mine Tjenere, Israels Profeter, som profeterede i hine Tider, at jeg vilde bringe dig over dem?

18Men paa hin Dag, naar Gog overfalder Israels Land, lyder det fra den Herre HERREN, vil jeg give min Vrede Luft. 19I Nidkærhed, i glødende Vrede udtaler jeg det: Sandelig, paa hin Dag skal et vældigt Jordskælv komme over Israels Land; 20for mit Aasyn skal Havets Fisk, Himmelens Fugle, Markens vilde Dyr og alt Kryb paa Jorden og alle Mennesker paa Jordens Flade skælve, Bjergene skal styrte, Klippevæggene falde og hver Mur synke til Jord. 21Jeg nedkalder alle Rædsler over ham, lyder det fra den Herre HERREN; den enes Sværd skal rettes mod den anden; 22jeg gaar i Rette med ham med Pest og Blod, med Regnskyl og Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de mange Folkeslag, som følger ham. 23Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange Folks Øjne; og de skal kende, at jeg er HERREN.


<< Ezekiel 38 >>

Det Nye Testamente 1907
Det Gamle Testamente 1931
Ulrik Sandborg-Petersen, Emergence.dk

Bible Hub