<< Matthæus 8 >>
Matthew 8 Danish | |
1Men da han var gaaet ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.
2Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: »Herre! om du vil, saa kan du rense mig.«
3Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil; bliv ren!« Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
4Og Jesus siger til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.«
5Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
6»Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.«
7Jesus siger til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.«
8Og Høvedsmanden svarede og sagde: »Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredt.
9Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.«
10Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: »Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
11Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
12Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.«
13Og Jesus sagde til Høvedsmanden: »Gaa bort, dig ske, som du troede!« Og Drengen blev helbredt i den samme Time.
14Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
15Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
16Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
17for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: »Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.«
18Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
19Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: »Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.«
20Og Jesus siger til ham: »Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.«
21Men en anden af Disciplene sagde til ham: »Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.«
22Men Jesus siger til ham: »Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!«
23Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
24Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
25Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! vi forgaa.«
26Og han siger til dem: »Hvorfor ere I bange, I lidettroende?« Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
27Men Menneskene forundrede sig og sagde: »Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?«
28Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
29Og se, de raabte og sagde: »Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?«
30Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
31Og de onde Aander bade ham og sagde: »Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!«
32Og han sagde til dem: »Gaar!« Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
33Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
34Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om; at han vilde gaa bort fra deres Egn.
