<< Johannes' Aabenbaring 16 >>
Revelation 16 Danish | |
1Og jeg hørte en høj Røst fra Tempelet sige til de syv Engle: Gaar hen og udgyder Guds Harmes syv Skaale over Jorden!
2Og den første gik hen og udgød sin Skaal over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder paa de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede.
3Og den anden Engel udgød sin Skaal i Havet, og det blev til Blod som af en død; og hver levende Sjæl i Havet døde.
4Og den tredje Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod.
5Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom;
6thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det værd.
7Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sande og retfærdige ere dine Domme.
8Og den fjerde Engel udgød sin Skaal over Solen; og det blev givet den at brænde Menneskene med Ild.
9Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære.
10Og den femte Engel udgød sin Skaal over Dyrets Trone; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.
11Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.
12Og den sjette Engel udgød sin Skaal over den store Flod Eufrat; og dens Vand borttørredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens Opgang.
13Og jeg saa, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene Aander, som lignede Padder.
14Thi de ere Dæmoners Aander, som gøre Tegn; og de gaa ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen paa Guds, den almægtiges, store Dag.
15— Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, saa han ikke skal gaa nøgen, og man skal se hans Skam. —
16Og de samlede dem til det Sted, som kaldes paa Hebraisk Harmagedon.
17Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og fra Templet, fra Tronen udgik der en høj Røst, som sagde: Det er sket.
18Og der kom Lyn og Røster og Tordener; og der blev et stort Jordskælv, hvis Mage ikke har været, siden der blev Mennesker til paa Jorden, et saadant Jordskælv, saa stort.
19Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæder faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeret med sin Vredes Harmes Vin.
20Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.
21Og en stærk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen paa Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi dens Plage var meget stor.
