Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd, 2saa han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret! 3Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd. 4De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slaar Voldsmanden ned. 5Han skal leve, saa længe Solen lyser og Maanen skinner, fra Slægt til Slægt. 6Han kommer som Regn paa slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden; 7i hans Dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred raader, til Maanen forgaar.

8Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender; 9hans Avindsmænd bøjer Knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet; 10Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat; 11alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

12Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper, 13ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle; 14han skal fri deres Sjæle fra Uret og Vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne. 15Maatte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem. 16Korn skal der være i Overflod i Landet, paa Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter. 17Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

18Lovet være Gud HERREN, Israels Gud, som ene gør Undergerninger, 19og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

20Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.