HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig, 2min Gud, jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig. 3Nej, ingen som bier paa dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund. 4Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier. 5Led mig paa din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig paa dig. 6HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Naade, den er jo fra Evighed af. 7Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE! 8God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen. 9Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej. 10Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd. 11For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor. 12Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge; 13selv skal han leve i Lykke og hans Sæd faa Landet i Eje. 14Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt. 15Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren. 16Vend dig til mig og vær mig naadig, thi jeg er ene og arm. 17Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød. 18Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder. 19Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund. 20Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider paa dig, lad mig ikke beskæmmes. 21Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier paa dig, HERRE. 22Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!