<< Salmerne 139 >>
Psalm 139 Danish | |
1Til Sangmesteren. Af David. En Salme.
HERRE, du ransager mig og kender mig!
2Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
3du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
6At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
8Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der;
9tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
11Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
12saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
19Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
20de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
22med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
23Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
