<< Ordsprogene 6 >>
Proverbs 6 Danish | |
1Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
2er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
4und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
5red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
10Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
16Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
19falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
23thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
31Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
33han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
35ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
