<< Ordsprogene 11 >>
Proverbs 11 Danish | |
1Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
2Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
7Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
8Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
14Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
15Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
16Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
18Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
19At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
22Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
30Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
