<< Ordsprogene 12 >>
Proverbs 12 Danish | |
1At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
5Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
8For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
10Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
13I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
15Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
16En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
22Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
23Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
24De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
28Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
