<< Job 32 >>
Job 32 Danish | |
1Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
8Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
9de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
11Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
13Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
14Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
17Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
18Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
19som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
21Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
