<< Job 29 >>
Job 29 Danish | |
1Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.
8Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,
10Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.
12Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;
19min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«
21Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;
22ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;
23de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.
24Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.
25Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
