Tredje Mosebog 24

<< Tredje Mosebog 24 >>
Leviticus 24 Danish
 

1HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: 2Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter til Lysestagen, saa Lamperne daglig kan sættes paa. 3I Aabenbaringsteltet uden for Forhænget foran Vidnesbyrdet skal Aron gøre den i Stand, saa den bestandig kan brænde fra Aften til Morgen for HERRENS Aasyn. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; 4paa Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for HERRENS Aasyn, saa de kan brænde bestandig.

5Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efa til hver Kage, 6og lægge dem i to Rækker, seks i hver Række, paa Guldbordet for HERRENS Aasyn; 7paa hver Række skal du lægge ren Røgelse, og den skal være Brødenes Offerdel, et Ildoffer for HERREN. 8Han skal bestandig hver Sabbatsdag lægge dem frem for HERRENS Aasyn; det skal være Israeliterne en evig Pagtspligt. 9De skal tilfalde Aron og hans Sønner, som skal spise dem paa et helligt Sted, thi de er højhellige; ham tilfalder de som en evig, retmæssig Del af HERRENS Ildofre.

10En israelitisk Kvindes Søn, hvis Fader var Ægypter, gik ud blandt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den israelitiske Kvindes Søn og en Israelit, 11og den israelitiske Kvindes Søn forbandede Navnet og bespottede det. Da førte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme. 12Og de satte ham i Varetægt for at faa en Kendelse af HERRENS Mund. 13Og HERREN talede til Moses og sagde: 14Før Spotteren uden for Lejren, og alle de, der hørte det, skal lægge deres Hænder paa hans Hoved, og derefter skal hele Menigheden stene ham. 15Og du skal tale til Israeliterne og sige: Naar nogen bespotter sin Gud, skal han undgælde for sin Synd; 16og den, der forbander HERRENS Navn, skal lide Døden; hele Menigheden skal stene ham; en fremmed saavel som en indfødt skal lide Døden naar han forbander Navnet.

17Naar nogen slaar et Menneske ihjel, skal han lide Døden. 18Den, der slaar et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det et levende Dyr for et levende Dyr. 19Naar nogen tilføjer sin Næste Legemsskade, skal der handles med ham, som han har handlet, 20Brud for Brud, Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv. 21Den, der slaar et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det; men den, der slaar et Menneske ihjel, skal lide Døden. 22En og samme Ret skal gælde for eder; for den fremmede saavel som for den indfødte; thi jeg er HERREN eders Gud!

23Og Moses sagde det til Israeliterne, og de førte Spotteren uden for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som HERREN havde paalagt Moses.


<< Leviticus 24 >>

Det Nye Testamente 1907
Det Gamle Testamente 1931
Ulrik Sandborg-Petersen, Emergence.dk

Bible Hub