<< Højsangen 2 >>
Song of Solomon 2 Danish | |
1Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje.
2Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
3Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
4Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.
5Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.
6Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
7Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
8Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.
9Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu staar han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
10Min Ven stemmer i og siger saa til mig: Staa op, min Veninde, du fagre, kom!
11Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
12Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;
13Figentræets Smaafrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Staa op, min Veninde, du fagre, kom,
14min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
15Fang os de Ræve, de Ræve smaa, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!
16Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;
17til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort paa duftende Bjerge!
