<< Salmerne 142 >>
Psalm 142 Danish | |
1En Maskil af David, da han var i Hulen. En Bøn. (2) Jeg løfter min Røst og raaber til HERREN, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,
2udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.
3Naar Aanden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. Paa Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.
4Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskaaret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
5HERRE, jeg raaber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!
6Lyt til mit Klageraab, thi jeg er saare ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;
7udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding paa, at du tager dig af mig.
| 
