<< Ordsprogene 16 >>
Proverbs 16 Danish | |
1Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
2En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
3Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
4Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
5Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
6Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
7Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
8Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
9Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
10Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
11Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
12Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
13Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
14Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
15I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
16At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
17De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
18Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
19Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
21Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
23Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
24Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
25Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
26En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
27En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
28Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
29Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
30Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
31Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
32Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
33I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
