<< Ordsprogene 17 >>
Proverbs 17 Danish | |
1Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
3Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
8Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
11Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
12Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
13Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
17Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
19Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
20Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
21Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
22Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
23Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
25Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
27Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
