<< Ordsprogene 14 >>
Proverbs 14 Danish | |
1Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
2Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
3I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
4Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
9Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
10Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
12Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
13Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
17Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
20Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
23Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
25Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
28At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
29Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
30Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
34Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
