<< Job 38 >>
Job 38 Danish | |
1Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
3Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
6Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
8Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
10dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
11og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
12Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
17Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
21Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
29Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
32Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
35Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
36Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
40naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
41Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
