<< Job 27 >>
Job 27 Danish | |
1Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
4skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
10Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
11Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
13Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
14Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
17han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
20Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
23man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
