<< Job 12 >>
Job 12 Danish | |
1Saa tog Job til Orde og svarede:
2Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
3Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
4Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.
5I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.
6I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.
7Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
8se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
9Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;
10han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!
11Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
12Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
13Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.
14Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
15han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
16Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
17Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;
18han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
19Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
20han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
21han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
22han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
23gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
24han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
25de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
