Hoseas 14

<< Hoseas 14 >>
Hosea 14 Danish
 

1Israel, vend om til HERREN din Gud, thi du faldt ved din Brøde. 2Tag Angersord med og vend jer atter til HERREN; sig til ham: »Tilgiv al vor Brøde, vær naadig! Vi betaler med Læbernes Frugt. 3Vi vil ej søge Hjælp hos Assur, ej ride paa Stridshest, vi kalder ej mer vore Hænders Værk vor Gud; hos dig finder faderløs Medynk.« 4Jeg læger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har vendt sig fra dem. 5Jeg vil være Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rod skal han slaa som en Poppel 6og bugne af Skud, som et Olietræ staa i Pragt, som Libanon dufte. 7Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en Vinstok med Ry som Libanons Vin. 8Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hører ham, ser ned til ham. Jeg er som en grøn Cypres, du faar din Frugt fra mig. 9Hvem er saa viis, at han fatter det, saa klog, at han ved det? Thi rette er HERRENS Veje; retfærdige vandrer paa dem, men Syndere snubler paa dem.


<< Hosea 14 >>

Det Nye Testamente 1907
Det Gamle Testamente 1931
Ulrik Sandborg-Petersen, Emergence.dk

Bible Hub