Salmerne 56

<< Salmerne 56 >>
Psalm 56 Danish
 

1Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat. (2) Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd; 2mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig! 3Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig, 4og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig? 5De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt. 6De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet. 7Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud! 8Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog. 9Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig. 10Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord. 11Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig? 12Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. 13Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.


<< Psalm 56 >>

Det Nye Testamente 1907
Det Gamle Testamente 1931
Ulrik Sandborg-Petersen, Emergence.dk

Bible Hub