Jeg raaber til dig, o HERRE, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, naar du tier, skal blive som de, der synker i Graven. 2Hør min tryglende Røst, naar jeg raaber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel. 3Riv mig ej bort med gudløse, Udaadsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord. 4Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste! 5Thi HERRENS Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

6Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst; 7min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler paa ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

8HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse. 9Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!