Salmerne 148

<< Salmerne 148 >>
Psalm 148 Danish
 

1Halleluja! Pris HERREN i Himlen, pris ham i det høje! 2Pris ham, alle hans Engle, pris ham, alle hans Hærskarer, 3pris ham, Sol og Maane, pris ham, hver lysende Stjerne, 4pris ham, Himlenes Himle og Vandene over Himlene! 5De skal prise HERRENS Navn, thi han bød, og de blev skabt; 6han gav dem deres Plads for evigt, han gav en Lov, som de ej overtræder! 7Lad Pris stige op til HERREN fra Jorden, I Havdyr og alle Dyb, 8Ild og Hagl, Sne og Røg, Storm, som gør, hvad han siger, 9I Bjerge og alle Høje, Frugttræer og alle Cedre, 10I vilde Dyr og alt Kvæg, Krybdyr og vingede Fugle, 11I Jordens Konger og alle Folkeslag, Fyrster og alle Jordens Dommere, 12Ynglinge sammen med Jomfruer, gamle sammen med unge! 13De skal prise HERRENS Navn, thi ophøjet er hans Navn alene, hans Højhed omspænder Jord og Himmel. 14Han løfter et Horn for sit Folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels Børn, det Folk, der staar ham nær. Halleluja!


<< Psalm 148 >>

Det Nye Testamente 1907
Det Gamle Testamente 1931
Ulrik Sandborg-Petersen, Emergence.dk

Bible Hub