Fjerde Mosebog 29

<< Fjerde Mosebog 29 >>
Numbers 29 Danish
 

1Paa den første Dag i den syvende Maaned skal I holde Højtidsstævne, intet som helst Arbejde maa I udføre; I skal fejre den som en Hornblæsningsdag. 2Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft for HERREN ofre en ung Tyr, en Væder og syv aargamle Lam, lydefri Dyr; 3som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Væderen 4og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; 5desuden en Gedebuk som Syndoffer for at skaffe eder Soning; 6alt foruden Nymaanebrændofferet med tilhørende Afgrødeoffer og det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre efter de derom gældende Forskrifter, til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.

7Paa den tiende Dag i samme syvende Maaned skal I holde Højtidsstævne, I skal faste og maa intet som helst Arbejde udføre. 8Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft for HERREN ofre en ung Tyr, en Væder og syv aargamle Lam, lydefri Dyr skal I tage, 9og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Væderen 10og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; 11desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden Soningssyndofferet og det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre.

12Paa den femtende Dag i den syvende Maaned skal I holde Højtidsstævne, I maa intet som helst Arbejde udføre, og I skal holde Højtid for HERREN i syv Dage. 13Da skal I som Brændoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for HERREN ofre tretten unge Tyre, to Vædre og fjorten aargamle Lam, lydefri Dyr skal det være, 14og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for hver af de tretten Tyre, to Tiendedele for hver af de to Vædre 15og en Tiendedel for hvert af de fjorten Lam; 16desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

17Paa den anden Dag skal I ofre tolv unge Tyre, to Vædre og fjorten aargamle Lam, lydefri Dyr, 18med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal paa den foreskrevne Maade; 19desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

20Paa den tredje Dag skal I ofre elleve unge Tyre, to Vædre og fjorten aargamle Lam, lydefri Dyr, 21med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal paa den foreskrevne Maade; 22desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

23Paa den fjerde Dag skal I ofre ti Tyre, to Vædre og fjorten aargamle Lam, lydefri Dyr, 24med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal paa den foreskrevne Maade; 25desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

26Paa den femte Dag skal I ofre ni Tyre, to Vædre og fjorten aargamle Lam, lydefri Dyr, 27med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal paa den foreskrevne Maade; 28desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

29Paa den sjette Dag skal I ofre otte Tyre, to Vædre og fjorten aargamle Lam, lydefri Dyr, 30med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal paa den foreskrevne Maade; 31desuden en Gedebuk til Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

32Paa den syvende Dag skal I ofre syv Tyre, to Vædre og fjorten aargamle Lam, lydefri Dyr, 33med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal paa den foreskrevne Maade; 34desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

35Paa den ottende Dag skal I holde festlig Samling, I maa intet som helst Arbejde udføre. 36Da skal I som Brændoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for HERREN ofre en Tyr, en Væder og syv aargamle Lam, lydefri Dyr, 37med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyren, Væderen og Lammene efter deres Tal paa den foreskrevne Maade; 38desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

39Disse Ofre skal I bringe HERREN paa eders Højtider, bortset fra eders Løfte og Frivilligofre, hvad enten det nu er Brændofre, Afgrødeofre, Drikofre eller Takofre. 40Og Moses talte til Israeliterne, ganske som HERREN havde paalagt Moses.


<< Numbers 29 >>

Det Nye Testamente 1907
Det Gamle Testamente 1931
Ulrik Sandborg-Petersen, Emergence.dk

Bible Hub