Anden Timotheus 2

<< Anden Timotheus 2 >>
2 Timothy 2 Danish
 

1Du derfor, mit Barn! bliv stærk ved Naaden i Kristus Jesus; 2og hvad du har hørt af mig for mange Vidner, betro det til trofaste Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære andre.

3Vær med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand. 4Ingen, som gør Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handeler for at han kan behage den, som tog ham i Sold. 5Og ligesaa, naar nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke bekranset, dersom han ikke kæmper lovmæssigt. 6Den Bonde, som arbejder, bør først have Del i Frugterne. 7Mærk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i alle Ting. 8Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de døde, af Davids Sæd, efter mit Evangelium, 9for hvilket jeg lider ondt lige indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet. 10Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at ogsaa de skulle faa Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed. 11Den Tale er troværdig; thi dersom vi ere døde med ham, skulle vi ogsaa leve med ham; 12dersom vi holde ud, skulle vi ogsaa være Konger med ham; dersom vi fornægte, skal ogsaa han fornægte os; 13dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selv kan han ikke.

14Paamind om disse Ting, idet du besværger dem for Herrens Aasyn, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Ødelæggelse for dem, som høre derpaa. 15Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som en, Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer Sandhedens Ord. 16Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi saadanne ville stedse gaa videre i Ugudelighed, 17og deres Ord vil æde om sig som Kræft. Iblandt dem ere Hymenæus og Filetus, 18som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er allerede sket, og de forvende Troen hos nogle.

19Dog, Guds faste Grundvold staar og har dette Segl: »Herren kender sine« og: »Hver den, som nævner Herrens Navn, afstaa fra Uretfærdighed.« 20Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Ler, og nogle til Ære, andre til Vanære. 21Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal være et Kar til Ære, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god Gerning.

22Men fly de ungdommelige Begæringer; jag derimod efter Retfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, som paakalde Herren af et rent Hjerte; 23og afvis de taabelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du ved, at de avle Kampe, 24men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle, dygtig til at lære, i Stand til at taale ondt, 25med Sagtmodighed irettesættende dem, som modsætte sig, om Gud dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse, 26og de kunde blive ædru igen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gøre hans Villie.


<< 2 Timothy 2 >>

Det Nye Testamente 1907
Det Gamle Testamente 1931
Ulrik Sandborg-Petersen, Emergence.dk

Bible Hub