Job 35

<< Job 35 >>
Job 35 Danish
 

1Og Elihu tog til Orde og sagde: 2Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud, 3at du siger: »Hvad baader det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?«

4Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner: 5Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig! 6Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham? 7Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han faar af din Haand? 8Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

9Man skriger over den megen Vold, raaber om Hjælp mod de mægtiges Arm, 10men siger ej: »Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten, 11lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?« 12Der raaber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod; 13til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke, 14endsige din Paastand om ikke at se ham! Vær stille for hans Aasyn og bi paa ham! 15Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd, 16saa oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.


<< Job 35 >>

Det Nye Testamente 1907
Det Gamle Testamente 1931
Ulrik Sandborg-Petersen, Emergence.dk

Bible Hub